Christen Hansen
(Før 1570-1647)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ukendt

Christen Hansen

  • Født: Før 1570, Nourup, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt.
  • Ægteskab (1): Ukendt
  • Død: 1647, Veldbæk, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt 1

  Notater:

I en vidnesag 1636 erklærer Christen Hansen, at det er over 40 år siden han kom til Veldbæk (i jordebogen 1593 var han bosat i Veldbæk - i 1584 var Hans Ibsen bosat på denne gård). Forinden boede han i Nourup. Han var sandemand allerede i 1610.

Sandsynligvis var han gift flere gange, og den ene kone hed sandsynligvis Else, da dette navn går igen utallige gange ved børnebørnene.

De opstillede børn er ikke sikre, men er baseret på nedenstående.

Han var helt sikkert far til Else Christensdatter samt Jep og Laurids Christensen (førstnævnte fremgår af skifte 1636, sidstnævnte bl. a. af tingbog 24/10 1648 s. 49).

Hans Christensen og Christen Christensen skulle være søskende. Baseret på andre kilder.

Nis Sørensens børn og Hans Hansen Lykke var søskendebørn iflg. flere steder i tingbøgerne, stemmende overens med at Else Christensdatter og Hans Christensen Lykke skulle være søskende.

Ved Dorthe Christensdatters barnebarn Jes Pedersens i Måde giftermål med Mette Christensdatters i Spangsbjerg erklæres, at de var beslægtede i 3. led. Stemmende overens med, at Mette Christensdatters morfar var Hans Christensen i Lykke. - Dorthe Christensdatter og Hans Christensen var søskende. Andre steder ved giftermål (f. eks. ved nogle af Christen Olufsens børn) nævnes dog ikke, at de var beslægtede i 3. led.

Oprindeligt var Christen Hansen og Hans Mortensen i Nourup værger for Dorthe Christensdatters børn ved hendes første mands død. Tingbog 29/2 1648 (s13) samt 1649 s. 11 og 15 var Niels Christensen på Fanø og i hans frafald Hans Christensen Lykke værger på mødrene side for den yngste af disse børn. Hans Mortensen værge på fædrene side. Dvs. Christen Hansen havde været værge på mødrene side. Svarende til at Christen Hansen var Dorthe Christendatters far, og Niels og Hans hendes brødre.

Bl. a. i tingbog 24/10 1648 (s 49b), 16/1 1649 (s. 5), 1/5 1649 (s. 31) og 24/7 (s 50) 1649 i forbindelse med inddrivelse af gæld til afdøde Christen Hansen siges direkte, at Jep og Laurids Christensen, Hans Christensen, Nis Sørensen (må have været på hans kones vegne) samt Niels Lambertsen (må have været på hans kones vegne) var arvinger efter Christen Hansen. Og det kan de kun have været, hvis de eller deres ægtefæller var efterkommere efter Christen Hansen. En sådan gældssag vedr. Søren Jensen i Spangsberg tingbog 4/12 1649 er sandsynligvis også gæld efter Christen Hansen, her er det Niels Christensen og Jep Christensen, som prøver at få pengene. Denne sag videreføres TB 1651 f 82, hvor Nis Sørensen står frem på Niels Christensen og Jep Christensens arvingers vegne. Også sag 1652 s 128. Her nævnes også en Iver Joensen/Jensen på Fanø (han nævnes også 1648 f 11 (hvor Oluf Madsen optræder på hans vegne) samt 1649 s 61) - han var vel gift med en datter af Christen Hansen). 1653 f 30b står Oluf Madsen på vegne af Christen Hansens arvinger.

Bl. a. tingbog 17/6 1651 (s. 43 og 44) og 8/7 1651 (s. 50) kører en sag vedr. arvinger efter Niels Christensen på Fanø (som ikke havde børn). Sagen skyldes, at Niels Christensens svigermor Anne Hanskone i Esbjerg skulle have haft nogle penge i boet - som derfor skulle medtælles ved opgørelsen af boet. De arvinger, som nævnes her, er Nis Sørensen (må være på konens vegne) i Gammelby, Oluf Madsen (må være på konens vegne) og Niels Lambertsen (må være på konens vegne) i Veldbæk, Frands Madsen (må være på konens vegne) i Jerne, lille Margrethe Christensdatter i Jerne og Hans Christensen i Boldesager (hvis far var Christen Christensen i Boldesager). Jep Christensen og Laurids Christensen nævnes ikke - Jep var død, og det er naturligt Laurids Christensen ikke nævnes i denne sammenhæng, da han hørte under Fanø Birk). Hans Christensen i Lykke nævnes heller ikke, men hans svigermor var jo også Anne Hanskone - så han havde en dobbeltrolle i sagen. Denne sag er også i Viborg Landstings dombog C 1652 f 98. Her står direkte, at Hans Christensen og Niels Christensen var brødre.

Ifølge Viborg Landstings dombog 1651 f 16 var Christen Hansen og Jep Christensens arvinger: Hans Christensen, Appolone Christensdatter, Laurids Christensen, Johanne Christensdatter, Dorthe Christensdatter, Anne Christensdatter (måske en fejlskrivning for Else Christensdatter) samt Christen Christensen, Margrethe Christensdatter, Margrethe Christensdatter og Hans Christensen (de fire sidstnævnte må have været Christen Christensens børn i Boldesager), og endelig Nis Sørensen som optrådte på sin hustrus vegne - evt. kan Anne eller Appelone være en fejlskrivning for Else. Alternativt var Appelone Christen Hansens sidste kone (og måske kun mor til de yngste - Else skulle så være opkaldt efter en tidligere kone til Christen Hansen). Anne var måske nævnt, fordi hun havde været gift med Niels på Fanø, og selvom han var død i 1651, så omhandler sgen en arvesag før hans død, og altså var han/hans arvinger arveberettigede i denne sag. Den yngste Margrethe Christensdatter kunne måske også være Christen Hansens datter, idet man kan forestille sig, at hans første kone hed Margrethe (Christen Christensens mor), og at den yngre Margrethe var opkaldt efter hende?

Hans Mortensens mor i Rørkjær var måske søster til Hans Christensen i Veldbæk.

Viborg Landstings dombog C 1636 284 leder tanken hen på, at Staffen Hansen i Nourup og Christen Hansen måske var brødre?

Iflg A. Sundbo var Christen Hansen en bror til Iver Hansen i Veldbæk (bosat i Velbæk allerede 1581), som var herredsfoged 1583 - 1604. De havde hver sin halvdel af en helgård, og da Iver Hansen var herredsfoged, havde han gården frit (ifølge brev 1583 - Jydske registre 25/2 1583 AO opslag 481). Men han fik også Christen Hansens halvgård gjort fri for afgifter (er tjekket i regnskaberne, og Christen Hansens gård var vitterlig fri for afgifter).
Problemet hermed er, at Iver Hansen må have været væsentlig ældre end Christen Hansen, da Iver Hansen allerede blev herredsfoged 1583, og Christen Hansen må først have været blevet gift og bosat sig i Nourup/Veldbæk o. 1585.

Men det stemmer overens med, at Christen Hansens overtog Iver Hansens gårdpart 1610 efter dennes død (døde måske 1604 hvor herredsfogedembedetblev overtaget af Niels Callesen).
Christen Hansens svigersøn og datter Niels Lambertsen og Johanne får også en søn, som navngives Iver.
Christen Hansens søn Christen Christensen overtog da Christen Hansens gård.

Iflg. tb 1662 f 133 vidner Søren Hansen, at rækkefølgen på de 2 beboere på den ene helgård i Veldbæk:
Gård 1: Iver Hansen, Christen Hansen, Jep Christensen, Hans Christensen (Lykke).
Gård 2: Christen Hansen, Christen Christensen, Hans Christensen af Lykke, Oluf Madsen.

1585 havde Hans Ibsen Christen Hansens gård. Denne Hans Ibsen kom til gården før 1580. Gårdparten var fæstet af Ib Pedersen i 1562, og han var vel far til Hans Ibsen. Ifølge Sundbo var Hans Ibsen måske far til Iver og Christen Hansen.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Gårdmand: Veldbæk, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt.


Christen blev gift med.


Kilder


1 Skast herreds tingbog, Tingbog 1649 s 5.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 9-12-2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af connieoghenning@stofanet.dk