Anders Madsen
(Omkr 1630-Efter 1691)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Anne Sørensdatter

Anders Madsen

  • Født: Omkr 1630
  • Ægteskab (1): Anne Sørensdatter
  • Død: Efter 1691, Sønderriis Mølle, Guldager sogn, Skast herred i Ribe amt

   Et andet navn for Anders var Anders Møller.

  Notater:

Var møller på Roust Mølle ca. 1681-1691. Overtog fæstet efter Ib Thomsen Møller, som flyttede til Hulkær Mølle. Ib Thomsen opsagde fæstet af Roust Møllegård overfor Jørgen Hansen i Ribe i 1675, Anders Madsen overtog nok fæstet omkring 1680-1681. Dvs. der må have været en ukendt møller mellem ca. 1675 og 1680 (iflg. kopskatten 1678 var det en Christen Jensen). Fra ca. 1691 var Anders Madsen møller på Sønderris Mølle (TB 1691 f 168). Dette fæste blev overtaget af svigersønnen Hans Jacobsen.

Efternavnet taget fra skiftet efter Jørgen Hansens enke i Ribe. Roust Mølle tilhørte rådmand Jørgen Hansen i Ribe. Efter hans død gik møllegården i arv til datteren Margrethe Jørgensdatter, som var gift med sognepræst Johan Sengeløse i Hodde. Matrikelmodelbogen 1681-1683 bekræfter efternavnet Madsen.

Han var møller på Linding Mølle, inden han fæstede Roust Mølle. Lundenæs amts ekstraskatteregnskaber viser, at en Anders Madsen fæstede LInding Mølle i 1670'erne (nævnt 1677-1681). Denne Anders Madsen var far til Mads Andersen Møller på LInding Mølle. Mads Andersen blev gift omkirng 1680, og det var omkring denne tid (1681), at Anders Madsen blev nævnt første gang i Grimstrup kirkebog. Dvs. formodentlig flyttede Anders Madsen fra Linding Mølle til Roust Mølle ved sønnens giftermål. Dog stadig nævnt under konsumptionsregnskabet 1681 for Torstrup Sogn - men han kan have fæstet begge møller.

Mads Andersen havde en bror ved navn Christen Andersen på Sønderriis, som drog til Holland i 1701 (TB 1705 f 180).

Det er på ingen måder sikkert (måske snarere usandsynligt), at Anne Sørensdatter skulle være mor til alle børnene. Han var på Sønderris Mølle i 1691.

I 1664 var Anders Madsen ikke møller på Linding Mølle. Linding Mølle var dengang fæstet af Christen Christensen. I 1670'erne og 1683 var Nørholm Mølle fæstet af en Christen Christensen. Jeg har derfor en teori, om at Anders Madsen fæstede Nørholm Mølle, inden han fæstede Linding Mølle (desværre er Nørholm ikke indskrevet i 1664-matriklen). Min teori er, at Anders Madsen og Christen Christensen mageskiftede møllefæste efter 1664. Dette holder dog ikke, idet Nørholm Mølle i 1671 og 1673 var fæstet af Peder Hansen Møller, og Linding Mølle var stadig fæstet af Christen Christensen - alternativt skal der have været to møllere på en af møllerne??

Havde han evt. haft fæstet af Ulkjær Mølle, Give Sogn frem til ca. 1667? I 1663 blev Anders Madsen på Ulkjær Mølle stævnet for restancer, og i 1667 blev møllefæstet overtaget af Iver Madsen, som lod møllen syne. Måske var Iver Madsen og Anders Madsen brødre. Måske var Iver Madsen forinden møller på Hopballe Mølle ved Jelling, idet der var en Iver Madsen her i 1662. Da den senere møller her blev kaldt Anders Møller (stadig i 1671, da møllen blev solgt), kan man nemt få tanken, at Iver og Anders var brødre og mageskiftede mølle. Et sted i ekstraskatterne nævnes dog efternavnet Jensen, og hvis der ikke er tale om en skrivefejl, er der naturligvis tale om en anden Anders Møller. I 1682 er der en Hans Andersen på Ulkær Mølle, og det er nok en søn af Anders Møller. Et alternativt til Hopballe Mølle var måske Lille Mølle i Hedensted Sogn. Her var der en Anders Møller i perioden 1667 til 1669. Han fik børnene Mette, Christen og Birgitte (sidstnævnte døbt for svagheds skyld). Desuden blev en datter ved navn Kirsten begravet. Sidstnævnte teori holder dog nok ikke, da Anders Møller på Lild Mølle hed Anders Christensen, iflg. Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 1669.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Møllefæster: Linding Mølle, Torstrup sogn, Ø. Horne herred i Ribe amt.

• Beskæftigelse: Møller: Roust Mølle, Grimstrup sogn, Skads herred i Ribe amt.

• Beskæftigelse: Møller: Sønderriis Mølle, Guldager sogn, Skast herred i Ribe amt.


Anders blev gift med Anne Sørensdatter. (Anne Sørensdatter blev født før 1650, døde i 12-1712 i Mejls, Varde Landsogn i Ribe amt og blev begravet den 20-12-1712.)




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 6-11-2024 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af connieoghenning@stofanet.dk