Skærbækgård og matr. 22 i Skærbæk.

 

Skærbækvej 4. Matr. 21a Ølufgård m. fl.. Denne ejendom var et lille bolsted, som blev oprettet i 1700 tallet på Skærbæk mark. Husmandsstedet hørte under Ølufgård frem til 1798 og blev da af enkefru Cat. Vell. Irminger frasolgt med 4 skp hartkorn til fæsteren. I 1844 blev ejendommen vurderet til 4 skp 1 fdk 1 ¼ alb hartkorn.

 

Skærbækgård ca. 1915

 

Hvornår præcis ejendommen blev oprettet, kan ikke siges med bestemthed. Der var flere huse på Skærbæk mark – nogle var uden jord. Den første fæster, som med sikkerhed kendes, var Laurids Svendsen fra Holsted-egnen. Han fik nok fæstet af ejendommen omkring 1785, da han blev gift med Karen Hansdatter, en datter af Hans Nielsen fra matr 23a i Skærbæk. Det er muligt, at ejendommen blev oprettet på det tidspunkt ved at lidt jord blev fraskilt svigerfaderens ejendom. Laurids Svendsen var skrædder, og han frikøbte ejendommen fra Ølufgård 1798.

 

Deres datter Mette Lauridsdatter blev 1813 gift med Christian Christensen Blaksmark, som overtog ejendommen samme år. Han var født i Blaksmark i Varde Landsogn og var rytter ved Det holstenske Kavalleri. De flyttede derfra omkring 1819 (var senere i Tjæreborg) og solgte ejendommen 1824 til Laust Hansen fra Grønvang i Nebel, som overtog ejendommen p. gr. a. gammel gæld fra svigerfaderens tid. Laust Hansen videresolgte samme år til en Mads Nielsen, der 1831 solgte ejendommen til Hans Nielsen.

 

Denne Hans Nielsen havde fæstet stedet af de forskellige ejere siden 1819, hvor han blev gift med Else Marie Nisdatter fra Rousthøje i Grimstrup sogn. Hans Nielsen stammede fra Darum sogn. Hans kone døde 1845.

 

Samme år blev sønnen Niels Nissen Hansen gift med Karen Hansdatter fra Oksvang i Skads sogn (hendes farfar var Jens Hansen fra matr 6a i Hygum). De overtog ejendommen i 1848.

Niels Nissen Hansen var hjuler (hjulmager). Han opkøbte 1869 naboejendommen matr 22 i Skærbæk, som blev lagt ind under Skærbækgård. N. N. Hansen var dermed ikke længere husmand, men ejer af den største gård i Skærbæk. Hans kone døde 1877, og han selv i 1879.

Kort før sin død havde han overdraget ejendommen til den ugifte søn Hans Nielsen. Ved overdragelsen fulgte matr 22 ikke med – muligvis skulle denne tjene som aftægtsejendom for N. N. Hansen. Da han dog døde kort tid efter, overgik også matr. 22 til sønnen.

 

Hans Nielsen afstod allerede 1880 den samlede gård til Jens Jørgensen, en søn af Jørgen Nielsen fra Lifstrupgård. Samme år blev Jens Jørgensen gift med Karen Lauridsen fra Janderup – hun havde forinden været husbestyrerinde på Lifstrupgård. Karen Lauridsen døde 1916, og Jens Jørgensen i 1917. Kort før sin død havde Jens Jørgensen overdraget gården til sin eneste datter og svigersøn, Maren og Niels Sørensen Nielsen Lang. De var blevet gift 1907. Niels Lang stammede fra Sønderhø i Bramming sogn.

Niels Lang frasolgte 1929 ca. 14 tdr. l. til et nyt husmandsbrug og døde samme år. Efter mandens død frasolgte enken Maren Lang gårdens eng ved Søhale, flyttede over i et nybygget aftægtshus og solgte gården.

 

I 1929 blev gården overtaget af Jens Eg Hansen fra Hjortkær i Grimstrup sogn. Han blev året efter gift med Maria Katharina Helt-Hansen, også fra Hjortkær. De drev gården til 1964, da sønnen Erhardt Eg Hansen overtog driften. Samme år flyttede de til matr 23a i Skærbæk, som Erhardt Eg netop havde købt.

Erhardt Eg Hansen blev gift med Lene Baun fra Billum i 1965 og overtog gården endeligt efter forældrene i 1974. Jorden fra matr. 23a blev drevet som en del af gårdens jord. I 1996 flyttede Lene og Erhardt Eg Hansen til Varde. Ejendommen blev da overtaget af datteren og svigersønnen Bente og Bjarne Knudsen. De havde forinden boet på matr. 23a i Skærbæk.

 

Nuværende ejere Birthe og Eyvind Nilsson overtog gården efter sidstnævnte i 2001. De havde forinden haft matr. 24a i Skærbæk, som en søn overtog. Hovedparten af Skærbækgårds jord blev da lagt til matr. 24a.

 

 

 

Uddrag fra Historisk Atlas

 

 

Matr. 22 i Skærbæk.

 

Matr. 22 Ølufgård m. fl.. Denne ikke længere eksisterende ejendom har samme forhistorie som Skærbækgård. Ejendommen blev oprettet som et fæstebol under Ølufgård på Skærbæk mark i 1700-tallet – uden at vide hvornår. Ejendommen blev frasolgt Ølufgård med 4 skp hartkorn i 1798 til fæsteren. 1844 var ejendommen vurderet til 6 skp 3 fdk 2 ¾ alb hartkorn. Bygningerne lå klods op ad Skærbækgård og forsvandt sidst i 1800-tallet.

 

I teorien kan den første kendte have været Anders Povelsen fra Forum i Bryndum sogn (han kan i stedet have boet i et andet hus i Skærbæk), som 1729 blev gift med Karen Joensdatter (muligvis fra Bryndumdam i Bryndum sogn). De var bosatte i Skærbæk. Deres søn Povel Andersen boede også i Skærbæk, og han blev 1757 gift med Maren Andreasdatter, en datter af Andreas Jachobsen fra vistnok Nebelgård. I 1787 var de bosatte i et jordløst hus i Skærbæk – men de kan have fæstet nærværende ejendom frem til ca. 1786.

Ca. 1786 var fæstet overtaget af Bunde Hansen og Abild Rasmusdatter. Bunde Hansen døde 1790, og 1798 frikøbte enken ejendommen fra Ølufgård.

Deres søn Hans Bundesen, som var smed, blev 1806 gift med Margrethe Jepsdatter fra Bryndum. De overtog ejendommen efter Abild Rasmusdatters død i 1811. Ved overtagelsen lånte han en sum penge af Johanne Hansdatter fra Grønvang i Nebel, og 1823 måtte han sandsynligvis p. gr. a. den hårde landbrugskrise afstå stedet til Johanne Hansdatters søn Laust Hansen og flyttede til et sted ved Skærbæk kaldet Østervad.

Laust Hansen videresolgte året efter til en Mads Nielsen, som 1831 solgte ejendommen til Thøger Madsen.

Thøger Madsen havde fæstet ejendommen af de forskellige ejere siden 1823, hvor han blev gift med Jenge Jesdatter, som var tjenestepige på Nebelgård. Han stammede selv fra Janderup. De overtog 1838 Nebelgård og afstod da ejendommen til daglejer Christen Gjerlufsen og hustru Karen Nielsdatter. De stammede fra hhv. Tømmerby i Sneum sogn (han var bror til Mette Marie Gjerlufsen på Schæfergård) og Grindsted.

Christen Gjerlufsen døde 1869, hvorefter enken samme år solgte ejendommen til Niels Nissen Hansen, Skærbækgård, som lagde ejendommen ind under Skærbækgård. Bygningerne forsvandt dog nok først omkring 1886, hvor enken Karen Nielsdatter døde. Hun fik aftægt fra Skærbækgård.

 

Gårdhistorie