Øluf Mølle.

Ølufvad Hovedvej 77. Matr. 20a Ølufgård. Vandmøllen Øluf Mølle hed oprindeligt Skærbæk Mølle. Den blev oprettet kort tid efter oprettelsen af Ølufgård 1583. På det tidspunkt var der en anden vandmølle i sognet, Ølluf Mølle, som lå ved den gamle landsby Ølluf by. Denne gamle vandmølle blev nedlagt kort tid efter oprettelsen af den nye, men eksisterede stadig 1610. Skærbæk eller Øluf Mølles bygninger lå oprindeligt 60 m mod nordvest i forhold til nuværende placering. I 1668 blev mølleskylden sat til 2 tdr. 5 skp. 1 fdk hartkorn – der var på det tidspunkt ingen jord til møllen. Ved frasalget fra Ølufgård blev udstykket 1 tdr. 3 skp 2 fdk jord til møllegården. Denne jord blev 1844 omvurderet til 2 tdr 1 fdk ½ alb hartkorn. Møllen var i mange år kun en stampemølle fra 1786 frem til næringsfrihedslovens indførelse i 1857, men derefter blev atter indsat pille- og maleværk. I sommertiden og ved stærk frost kneb det med at samle vand nok til møllehjulet – det var kun en lille mølle med lidt vandtilførsel.

Øluf Mølle hørte under Ølufgård frem til 1791 og blev da frasolgt af P. J. Hygom med omtalte jord til møllefæsteren. Øluf mølle var herefter både vandmølle og møllegård.

Øluf Mølle ca. 1900. Fotograf ukendt.

Vedr. møllefæstere før 1800, se ”Bryndum og Vester Nebel før selvejet” Henning Jørgensen 2016.

Den første selvejer på møllen var Rasmus Hansen Holm, der var gift med Inger Jensdatter. De frikøbte møllen i 1791 og samtidig også forvandlede stedet til en landbrugsejendom. Rasmus Hansen Holm og hustru havde dog kun møllegården frem til 1793 og overtog da møllen i Bække. De vendte dog tilbage til sognet senere og bosatte sig på Stokholm i Hygum.

Datteren Else Christine Rasmusdatter Holm blev 1793 gift med Laurids Christensen, en søn af Christen Pedersen, Hygum Nørregård. Han overtog samtidig Øluf Mølle, men døde allerede 1808. Året efter sin første mands død blev enken gift med Rask Mortensen, en søn af Morten Rasksen i Hygum. Rask Mortensen havde netop overtaget sin fødegård i Hygum, men solgte atter denne til en bror og blev møller på Øluf Mølle. Han klarede sig godt under krisetiden omkring statsbankerotten og ejede på et tidspunkt også gården matr. 24 i Skærbæk. Familien flyttede til Alslev i 1820.

I 1820 blev Øluf Mølle overtaget af Laust Thøstesen og hustru Abelone Hansdatter. Laust Thøstesen stammede fra Alslev og hans kone fra Gammelby i Jerne sogn – de havde sidst været bosat i Tjæreborg sogn. Laust Thøstesen var udover at være møller også sognefoged omkring 1825. Sandsynligvis gik det dog ikke så godt for Laust Thøstesen, idet møllegården blev sat på auktion i 1840. Familien flyttede da over i et sted på møllegårdens jord, kaldet Østervad. Dette sted havde hidtil været beboet af ret fattige folk.

I 1841 blev Øluf Mølle overtaget af møller og møllebygger Peder Gram og hustru Maren Lund. De havde været bosat Bjolderup sogn i Sønderjylland. Og med dem gik Øluf Mølle en fremgangstid i møde. Nye avlsbygninger blev opført. Selve møllen blev omdannet fra kun at have været en stampemølle til også at få indsat formalingsværk. Man ser da også, at skaren af tjenestefolk på møllen voksede i de år.

Datteren Ane Kathrine Gram blev 1874 gift med Niels Jørgensen, en søn af Jørgen Nielsen på Lifstrupgård, og de overtog møllegården i 1876. Niels Jørgensen havde i sine unge år været vinterlærer, men havde også lært moderne landvæsen på store gårde østpå. Disse moderne landbrugsmetoder indførte han på møllegården, plantager blev anlagt, og mølleriet blev udvidet – bl. a. blev en hollandsk vindmølle opsat 1883. Måske gik moderniseringen for hurtig, måske var tiden ved at være forbi for de gamle møller. Under alle omstændigheder gik det ikke så godt i de sidste år. Stampemøllen blev nedlagt 1890. Vindmøllen måtte sælges i 1905. Og samme år måtte hele møllegården sælges. Herefter flyttede familien et enkelt år op som lærerpar på V. Nebel skole, men flyttede derefter tilbage til Ølufvad og lod Ølufhus bygge. Her virkede Niels Jørgensen som sognefoged, og efter nogle år blev sognets første telefoncentral anlagt her.

I 1905 blev Øluf Mølle overtaget af Peder Larsen og hustru Maren Kristine Lyngby. De havde forinden haft en mindre ejendom ved Rudholm. Peder Larsen havde været i Amerika to gange. Mølleriets tid var ved at være forbi, og omkring 1915 blev melmøllen nedlagt. Vandmøllen kom dog atter i brug i 1923, da det blev brugt til elektricitetsproduktion (med en petroleumsmotor til hjælp) for nogle af omegnens landbrugsejendomme. Som sådan fungerede vandmøllen frem til 1942. Herefter fortsatte en mindre produktion til eget forbrug i et par år.

Peder Larsen udstykkede gårdens jord bl. a. til en ny ejendom for en søn i 1931. I 1946 blev Øluf Mølle overtaget af den ugifte søn Magnus Larsen. Han havde gården frem til sin død i 2003. Ved hans død blev møllegården overtaget af brorsønnen Peder Larsen i Ølufvad. I dag ejes Øluf Mølle af Peder Larsens søstersøn Flemming Kristiansen, som overtog møllen 2006.

Gårdhistorie