Lifstrup matr. 3a.
Gl. Lifstrupvej 41. Matr. 3a Lifstrup. Før begyndelsen af 1700 tallet udgjorde
denne gård sammen med Avlinggård en af Lifstrups gamle helgårde. I 1664 var
gården vurderet til 7 tdr. hartkorn, i 1681 omvurderet til 6 tdr 1 skp 2 fdk og
2 alb hartkorn. På et tidspunkt blev den delt i de to halvgårde, hver med 3 tdr
3 fdk 1 alb hartkorn. I 1844 var gården vurderet til 2 tdr 1 skp 2 fdk 2 alb
hartkorn. Oprindeligt lå gårdens bygninger knap 100 m længere mod nord.
Vedr.
ejerforhold og gårdfæstere før 1800, se ”Bryndum og Vester Nebel før selvejet”
Henning Jørgensen 2016.
Matr 3a i
Lifstrup ca. 1920. På billedet Marie og Mads Hansen samt en
tjenestedreng. Fotograf ukendt.
Den første
selvejer på gården var Hans Christensen, kaldet Hans Lassen - for at skelne ham
fra en anden Hans Christensen i Lifstrup. Han var gift med Inne Hansdatter. De
frikøbte gården i 1772.
Sønnen Christen
Hansen Larsen overtog gården 1788. Han blev gift 1791 med Anne Marie
Stephansdatter fra Lindknud sogn i 1791. Hun døde 1813, hvorefter Christen
Hansen blev gift 2. gang samme år med Anne Jensdatter fra Tastrup i Torstrup
sogn.
Sønnen af
første ægteskab Hans Christian Christensen overtog gården 1828. Han var vistnok
året før blevet gift med Maren Olesdatter fra Astrup. De udstykkede 1859 en
stor del af gårdens hedelod til en ny ejendom for en datter og svigersøn.
En anden søn
Jens Hansen overtog gården året efter og blev 1861 gift med Abelone Madsdatter
fra Brøndsagergård i Forum. Han døde allerede 1888, hvorefter den ældste søn
Hans Kristian Hansen blev gårdbestyrer.
En anden søn
Mads Thomsen Hansen overtog gården i 1896. Han blev gift med Ane Marie Kirstine
Olesen fra Rousthøje i 1899. De udstykkede det resterende af gårdens nordlige
hedelod til tre statshusmandsbrug 1935 – 1944 for 2 døtre og en søn. Mads
Hansen døde 1941.
Datteren Mary
Hansen (Maja) blev 1944 gift med Marinus Poulsen, født i Næsbjerg, og de
overtog da gården. De drev gården til 1985 og frasolgte da jorden og flyttede til
Varde. Bygningerne blev dette år overtaget af nuværende ejere Kirsten og Kent
Hug.