Hygumvej
44.
Hygumvej 44.
Matr. 1 a Hygum. Gården
var tidligere Hygums største gård, 1664 vurderet til 7 tdr. hartkorn, 4 skp., 1688 vurderet til 6 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 alb.. I 1844 vurderet til
7 tdr. hartkorn, 2 skp., 1 fdk.,
1 ¾ alb.. Gården hørte under Ølufgård
som fæstegård frem til 1789.
Hygumvej 44 ca. 1950. Fotograf ukendt.
Vedr.
gårdfæstere før 1800, se ”Bryndum og Vester Nebel før
selvejet” Henning Jørgensen 2016.
Den første
selvejer på gården var Morten Rasksen, som var gift med Else Sørensdatter. Han frikøbte gården fra Ølufgård
i 1789. Morten Rasksen var sognefoged.
I 1809 blev
gården overtaget af sønnen Rask Mortensen, men da han i stedet blev gift med
enken på Øluf Mølle, flyttede han derhen. I stedet
overtog broren Søren Mortensen Rask gården i 1810 (han havde forinden haft Ølluf Smedje i Ølufvad). Gift 1812 med Bodil Pedersdatter
fra Rousthøje.. Gift 2. gang 1844 med enken Edel Marie Lauridsdatter fra
Schæfergård.
1842: Jens
Mortensen (Bjerre) fra Bjerregård i Skads, gift 1842 med foregåendes datter
Else Sørensdatter. Gift 2. gang 1861 med Hanne Marie
Hansen fra Skads sogn. 1882: Søren Jensen (søn af foregående). Gift med Johanne
Elise Katrine Nielsen fra Briksbøl. Han tog 1904 navneforandring til Søren
Jensen Bjerre (efter faderens tilnavn).
Søren Jensen
Bjerre købte 1911 Hygum Nørregård og flyttede derover med sin familie i 1917.
Samtidig beholdt han en stor del af sin gamle gårds jord.
1917: Jens
Martinus Jensen Bjerre (søn af foregående). Gift med lærerinde Else Kristensen
fra Fåborg sogn. Hun havde forinden været lærerinde på V. Nebel skole. Jens
Bjerre var sognerådsformand 1950 – 58. 1957: Jørgen Christensen Bjerre (søn af
foregående). Ugift. 1978: Bjarne Daugaard Christensen (Bjarne Daugaards oldefar
var Søren Jensen Bjerre). Gift med Margit Amdrup Sørensen. Ved overtagelsen var
jorden frasolgt.
Fra gården er
udstykket 2 husmandsbrug i 1859 og 1861. Desuden er en anden gård samt en stor
del af V. Nebel by beliggende på jord, som tidligere har tilhørt gården.
Gårdens gamle bygninger er væk.