Lifstrupgård.
Gl. Lifstrupvej 40. Matr. 1a Lifstrup. Denne
gård tilhørte fra gammel tid Ribe hospital. Helgården var i 1664 vurderet til 5
tdr. 1 skp. Hartkorn. I 1688 nedvurderet til 4 tdr. 7
skp. Og 2 fdk. Hartkorn. I 1844
blev gården vurderet til 3 tdr. 7 skp. Hartkorn (der
var på det tidspunkt frasolgt jord til en ny gård).
Lifstrupgård
1897. Foto V. Nebel Sognearkiv.
Vedr.
ejerforhold og gårdfæstere før 1800, se ”Bryndum og
Vester Nebel før selvejet” Henning Jørgensen 2016.
Den første
selvejer på gården var Jørgen Nielsen fra Bryndum,
som frikøbte gården i 1787, da han blev gift med de forrige fæsteres datter
Ingeborg Gregersdatter. Jørgen Nielsen frasolgte jord til en ny gård, Gl. Lifstrupvej 31 i 1814.
1816: Niels
Christensen fra Bjerremose, gift med foregåendes datter Anne Jørgensdatter. Nu kan man undre sig over, at Niels
Christensen kom helt fra Bjerremose, men forklaringen skal nok ses i, at man på
Lifstrupgård dengang fabrikerede jydepotter (ligesom
på de andre gårde i området), og Niels Christensen kom fra Horne sogn, hvor man
ligeledes fabrikerede jydepotter i stor stil. Niels Christensen døde allerede
1823, hvorefter enken i 1825 blev gift med Søren Thomsen fra Nourup. Han blev sognefoged.
1842: Jørgen
Nielsen (søn af foregående). Gift samme år med Maren Jensdatter fra Forumlund.
Ligesom stedfaderen var Jørgen Nielsen sognefoged, og 1871 – 77 var han Bryndum-Vester Nebel sogneråds første folkevalgte
sognerådsformand.
Landbruget var
oprindeligt småt – hovedparten af gårdens store arealer lå hen i hede. Familien
fabrikerede derfor jydepotter som et godt supplement. Men da sønnerne kom ud at
tjene andre steder i landet, tog Jørgen Nielsen ved lære af disse og blev
således egnens første roedyrker. Efter at gården nedbrændte i 1873, flyttede
Jørgen Nielsen gården hen til sin nuværende plads og lod en efter tiden moderne
gård bygge med plads til større dyrehold (hovedparten af nuværende bygninger).
1884: Andreas
Jørgensen (søn af foregående). Gift samme år med Ane Margrethe Tobiasen fra
Smørpøt. Andreas og Ane Margrethe blev kendt som egnens store hedeopdyrkerfamilie. Jørgen Nielsen havde frasolgt gårdens
nordre hedelod til en ny ejendom (Nielsinesminde
– havde været bortlejet fra 1832). Tilbage var 264 tdr. l., hvoraf en stor del
var hede. Andreas Jørgensen og sønnerne fortsatte opdyrkningen af heden. Mergel
fik man fra en mergelgrav på gårdens jord. Der var 6 sønner og 3 døtre. Alle
fik deres liv og virke i Lifstrup. Andreas Jørgensen udstykkede efterhånden
jord til 4 nye gårde til sønnerne på gårdens jord. Familien hjalp hinanden med
den fælles opgave, og mange af byggematerialerne fremstillede man selv.
Den ældste søn
Jørgen Jørgensen byggede den første nye gård i 1910. Den næstældste Frands
Peder Jørgensen byggede den næste gård, Nørkjærgård, i 1917. Den ældste datter
Maren Jørgensen døde ugift af tuberkulose i 1910. Den næstældste Kirsten Marie
Jørgensen blev gift med nabosønnen Christen Christensen, som havde Lifstrup
Vestergård. Dernæst fulgte Jens Jørgensen. Storebroren Jørgen Jørgensen døde
1923. Efter hans død tog Jens sig af enken og datteren, blev gift med hende i
1925 og overtog altså også Jørgens gård. I øvrigt skilte han halvdelen af
gårdens jord fra i 1939 til en ny ejendom til (sted)datteren og svigersønnen.
Næst i rækken
var Tobias Jørgensen han byggede sin gård på den nordligste del af heden i
1924. Georg Jørgensen (Magnus følger senere) byggede gård i 1925. Tilbage var
lillesøsteren Ane. Der var ikke mere jord til en gård til hende. Så da hun blev
gift i 1931 delte Georg sin jord i to dele, hvorved Ane og hendes mand kunne
bygge ejendommen Brodergave.
Dermed var
udstykningsarbejdet færdigt, børnene var sikret en fremtid, og Ane Margrethe og
Andreas Jørgensen kunne bygge et aftægtshus på gårdens jord. I 1928 blev det
resterende Lifstrupgård overtaget af sønnen Magnus
Jørgensen, som blev gift med Marie Jensen fra Vodder sogn samme år. De udskilte
yderligere jord til en ny ejendom for en søn i 1958. 1959: Nuværende ejer
Jørgen William Jørgensen (søn af foregående).