Vester Nebel skolevæsen gennem tiderne.

Foredrag 16/10 2007 kl. 19.00.

 

Den første undervisning, der fandt sted er nært tilknyttet kirken og herunder degnen. Degnen sørgede for undervisningen. De oprindelige degne var de såkaldte løbedegne (billede), som var tilknyttede Varde Latinskole. De var bosatte i Varde og kom til sognet/sognene, når de skulle gøre tjeneste. Degnen var fælles for Bryndum og V. Nebel. De har vel næppe undervist af betydning, måske med undtagelse i den lille katekismus. Enkelte har nok lært at skrive.

Disse løbedegne blev afløst af sædedegne (billede), som var bosatte i sognet/en af sognene. I 1600 og 1700 tallet var degnen stadig fælles for Bryndum og V. Nebel. Dvs. undervisningen stadig har været meget sparsom. Som udgangspunkt har der vel været tale om at lære at læse og skrive lidt og måske især bibelhistorie og opøvelse i den lille katekismus op til konfirmationen – de første konfirmander i sognet er optegnede i 1748 i kirkebogen. Undervisningen foregik på en eller flere af gårdene, dette til trods for at den første almindelige skolelov kom i 1739 og påbød landdistrikterne at oprette skoler. Men tiderne var ugunstige, og derfor forblev undervisningen sparsom i mange år.

I 1814 kom en ny skolelov ”Anordning for almueskolevæsenet på landet i Danmark”. Men som følge af statsbankerot, landbrugskrise m. m. gik der stadig nogle år uden egentlig skole. Dog fik V. Nebel og Bryndum fra 1814 hver sin degn. Vester Nebel sogn blev desuden delt i 3 skoledistrikter, Nebel, Hygum og Ølufvad – hvor undervisningen har foregået på hver sin gård – så en fremgang var der alligevel. Det specielle med anordningen for skolevæsenet på landet var, at i landdistrikterne havde børnene ikke så mange undervisningstimer i sommerhalvåret. I denne tid var det vigtigt, at børnene kunne hjælpe forældrene på gårdene. Faktisk fungerede anordningen (i Vestjylland) frem til 1960. I 1800 – tallet frem til begyndelsen af 1900 tallet var det således almindeligt, at eleverne i sommerhalvåret kun gik i skole en formiddag om ugen. Til gengæld var der mange undervisningstimer i vinterhalvåret, også lørdag var skoledag. Efterhånden fik dog særligt de yngre elever flere undervisningsdage i sommertiden. De ældste elever fik flere undervisningsdage i sommertiden i løbet af 1940’erne og 1950’erne.

 

Ølufvad skole ca. 1904. Jens Riber fra Ølufvad Kro med børn. Fotograf ukendt.

Det epokegørende (billede) skete dog i 1829. Dette år fik sognet sine første skoler. Sognet blev inddelt i Ølufvad og Vester Nebel skoledistrikter med hver sin skole. Begge steder blev der bygget et lille skolehus. I V. Nebel lå huset op af kirkediget, og det var med lærerlejlighed. I Ølufvad lå huset næsten overfor kroens kørestald på modsatte side af den gamle vej. Der var ingen lærerlejlighed til dette hus, og der var derfor ikke fastansat nogen lærer eller degn. Jeg vil fortsætte med at fortælle om Ølufvad skole.

Som jeg fortalte var der kun få undervisningstimer i sommerhalvåret. Om sommeren var der derfor ikke nogen lærer tilknyttet skolen. Den ene undervisningsdag sørgede degnen i V. Nebel for. Han gik til Ølufvad skole og underviste alle årgange på en gang.

I vinterhalvåret var der ansat en vinterlærer, som boede på en af omegnens gårde, f. eks. Øluf Mølle. En vinterlærer var ikke seminarieuddannet, men en begavet knægt fra landet, som havde taget et vinterlærerkursus. Som regel stoppede de med lærergerningen efter nogle år og blev i stedet bønder. Ofte var det en ung mand enten fra sognet eller nabosognet. Nogen gange vendte de tilbage næste vinterhalvår, men lige så ofte kom der en anden vinterlærer. Som regel havde man derfor kun den samme lærer om vinteren 2 – 3 år. Og 7 årgange blev undervist samlet – der var dog forholdsvis få elever 20 – 30 elever.

(Billede). En af de sidste ene-vinterlærere på skolen var Hans Sørensen, Schæfergård. Han var vinterlærer 1897 – 1903 på skolen samtidig med, at han drev Schæfergård. Men herefter besluttedes, at skolen skulle være en egentlig biskole med fastansat lærer. Efteråret 1904 blev der derfor indkøbt sten og materialer til en ny skole, som blev opført foråret og sommeren 1905. (billede).

Rejsegildet på Ølufvad skole 1905. Fotograf ukendt.

 

(billede). Den nye skole (billede) var med lærerlejlighed i sydenden, et værelse på loftet til en vinterlærerinde samt 2 klasseværelser. Der var derefter mulighed for at fastansætte en biskolelærer og have en vinterlærer/lærerinde om vinteren, således læreren selv kunne undervise alle elever i sommertiden og så have en 2 klassedelt skole om vinteren, hvor vinterlæreren underviste i lilleskolen (3 yngste årgange), og læreren storeskolen (4 ældste årgange). Det skal dog siges at sidst i 20’erne måtte læreren undervise alene p. gr. a. meget lavt elevtal (i 1932 var der kun 17 elever), men fra 1937 var der igen grundlag for en vinterlærer.

Den første lærer ansat september 1905 var Mads Karlo Jensen, som var gift med Laurette Louise Andersen. Han døde dog af tuberkulose i 1909. I stedet blev Erik Nogel Eriksen (billede) ansat. Han stammede fra Langeland og var gift med Thora Engelsted. Han virkede som en brysk herre, der var god til at holde disciplin, men vist også en dygtig underviser. I hans tid blev skolen udvidet med et lille gymnastikhus. Det blev vedtaget at bygge dette i 1911, men 1917 var det stadig ikke bygget. P. gr. a. dårlig hals gik Eriksen af i 1932. Han flyttede sammen med sin hustru hen til sin datter og svigersøn, først til Vejle senere til Ølgod. En tid boede de også i huset ved Ølufgård.

Lærer Eriksen med datteren Ebba. Ca. 1908. Fotograf ukendt.

 

I 1932 blev Niels Rasmussen Hedegaard Holm ansat (billede). Han var gift med Laura Hestbæk. Hun døde dog, og Holm blev derefter gift med en tidligere lærerinde på skolen, frk. Kirstine Gormsen. Hvis man siger Ølufvad skole, forbinder de fleste det med Holm, som var en stærk personlighed. I hans tid skete der store forandringer. Der kom flere elever, og i 1942 blev vinterlærerembedet omdannet til forskolelærerembede og fra 1956 blev der derudover brug for en vinterlærer – der var dermed mulighed for at 3-klassedele skolen i vintertiden.

Det gjorde en udvidelse nødvendigt. I forbindelse med omlægningen af hovedvej 11 var en del jord fra Ølufvad Kro lagt til skolen, og i 1942 blev anlagt en sportsplads. Senere blev mere jord købt til, og i 1955 var en stor udvidelse tilendebragt (billede). Der var tilbygget en større gymnastiksal, sløjd- og husgerningslokaler og mere plads til klasseværelserne. Desuden var der bygget en lærerbolig til Fru Ask.

Fra 1960 skete der en stor omvæltning. Nye undervisningskrav betød, at skolen skulle 7 klassedeles. Det kunne kun lade sig gøre ved, at skolen i Vester Nebel og Ølufvad fungerede som én skole. De fire yngste klasser blev undervist i Ølufvad (bortset fra første år), og de 3 ældste i V. Nebel. (billede) Fra 1962 var lærerstaben i Ølufvad fru Ask, fru Michaelsen og Holm. Den nye skoleordning var dødsdømt på længere sigt. Skolen i V. Nebel blev derfor udvidet med en pavillon, og skolen i Ølufvad blev nedlagt 1/8 1968. Lærerne blev overflyttet til V. Nebel, og der blev indsat skolebus.

Man fortsatte dog med at anvende skolen i Ølufvad som hjælpeskole f. eks. ved undervisning i sløjd og husgerning. En udvidelse af skolen i V. Nebel i 1976 gjorde bygningerne overflødige, og de blev derefter solgt til Ribe amt (Ribe amts Ungdomscenter).

 

Tilbage til skolen i Vester Nebel. Den første skole i V. Nebel var ligesom skolen i Ølufvad et lille skolehus, som lå tæt op af kirkegårdsdiget. Men det var med degnebolig. Så her boede degnen. Han skulle undervise både i V. Nebel og Ølufvad i sommertiden – men der var jo kun få undervisningstimer. I vintertiden underviste han kun i V. Nebel, men alene: i 1859 var der 50 elever i V. Nebel skoledistrikt.

Til det lille skolehus blev der i 1842 opkøbt 5½ tdr. l. af marken overfor som en skolelod. Den lå, hvor de tre huse ved siden af skolen i dag ligger samt på nuværende gamle boldbane og selve skoleområdet. Denne skolelod havde degnen ret til at benytte. Degnen havde således nogle køer og får til det daglige underhold. Skolelodden benyttedes af degnen frem til kort efter 1910, hvorefter sognerådet bortforpagtede jorden.

Den første degn, som boede i huset fra 1829 var en ungkarl Knud Henning Larsen. Han flyttede fra sognet o. 1837. Dernæst blev Niels Sørensen ansat. Han var gift med Anna Hedevig Ravn. De blev der indtil 1849.

I 1849 blev Niels Pedersen Haahr ansat. Han var gift med Maren Christensdatter. Lærer Haahr og hans familie slog rødder i sognet. 2 af hans søstre var også gift og bosat i sognet. Hans Verner Haahr er lærer Haahrs oldebarn. Han døde 1869, hvorefter enkefru Maren Haahr lod Hans V. Haahrs ejendom bygge.

Fra 1870 blev embedet (billede) overtaget af Niels Horsbøl Christensen. Også lærer Christensen og familie slog rødder i sognet. Han var gift 2 gange. Hans første kone hed Anna Marie Pedersen. Hun døde i 1874, hvorefter han blev gift med Pernille Bondesen i 1878. Hun var vinterlærerinde på skolen en periode. I lærer Christensens tid skete der store forandringer. Noget jord blev tilkøbt ved siden af skolen, og en ny skole blev bygget i 1881. (billede) Denne nye stråtækte skole havde 2 klasselokaler, foruden lærerlejlighed og et værelse til en vinterlærer/lærerinde. Elevgrundlaget var nu så stort, at det var nødvendigt med en vinterlærer til de 3 yngste årgange i vintertiden.

Vester Nebel skole ca. 1920. Fotograf ukendt.

Lærer Christensen og frue fratrådte stillingen i 1905 og flyttede da til Tjæreborg, men flyttede tilbage til sognet i 1919. Mange af lærer Christensens døtre bosatte sig i sognet.

1905 – 06 fungerede sognefoged Niels Jørgensen fra Øluf Mølle (billede) som årsvikar, indtil en ny lærer blev fundet. Den nye lærer fra 1906 var Christian Valdemar Neergaard (billede), der samme år blev gift med Marie Kaas. Han var der kun frem til 1910.

I 1910 blev Kristian Nielsen Jensen Aalling (billede) ansat. Han var gift med Anna LoftagerHan blev på mange måder en ny tids degn. Hidtil havde degnen været bonde samtidig med at være lærer. De dyrkede degnelodden. Det ophørte Aalling med. Han var dog degn i kirken, men da et orgel blev anskaffet, blev Aalling organist, og Eriksen i Ølufvad blev kirkesanger. Han var meget aktiv i de nye foreninger i sognet. Han ledede således gymnastik og var også aktiv i ungdomsforeningen. Aalling blev ramt af spansk syge, så han i 1919 måtte være fraværende i 5 måneder. I 1920 efter Genforeningen blev han lærer i det sønderjyske.

Fra 1921 blev Carl Christensen Lave ansat. (billede) Han var gift med Jenny Eckstrøm, som dog døde 1938, hvorefter han blev gift 2. gang i 1941 med Rigmor Christensen, en datter af lærer Christensen. Lave var som ung blevet invalideret p. gr. a. børnelammelse og var oprindeligt udlært sadelmager. Dette erhverv beholdt Lave sideløbende med lærergerningen.

Lærer Lave med fru Jenny og børn ca. 1924. Fotograf ukendt.

 

I Laves tid blev Vester Nebel større, og der kom flere elever. Der måtte derfor ske udvidelser. Fra 1925 blev vinterlærerinde Petrea Haahr helårsansat som pogelærerinde, fra 1941 småbørnslærerinde. Skolen kunne nu deles i 3 klasser i sommertiden og give flere undervisningstimer.

Skolen gennemgik også en gennemgribende renovering/udvidelse i 1928 (billede). Stråtaget blev udskiftet med fast tag, og der blev lavet 1. sal. Dermed fik man mere plads. Desuden blev der i 1944 anlagt en boldbane på den østlige del af skolelodden (hvor de 3 huse og skolen ligger i dag).

Lærer Lave gik af i 1949, og han og fruen flyttede da til et nybygget hus i byen.

I 1950 blev Morten Harborg (billede) ansat. Han var gift med Edith Gundesen. Harborg var førstelærer 25 år på skolen, heraf var de sidste år (fra 1971) med titlen skoleinspektør. Morten Harborg var den sidste degn i sognet. Forstået på den måde, at han var kirkesanger samtidig med, at han var førstelærer/skoleinspektør. Holm var organist. Efter Harborg var lærergerningen og kirkesanger/organistembedet ikke samhørende, og dermed var kirken og skolen helt adskilte.

Den helt store forandring skete i 1956. Her blev en helt ny skole indviet 1/10 1956 (billede) (billede). Ølufvad skole var blevet udvidet kort forinden. Det var en stor begivenhed. I den nye skole (billede) var der nu 4 klasseværelser, gymnastiksal, sløjdlokale, lærerlejlighed og lærerværelse på 1. sal. Desuden fik Harborg en førstelærerbolig. Vest for skolen blev anlagt boldbane (nuværende gamle).

Så var spørgsmålet, hvad man skulle med den gamle skole. I første omgang havde man fået lavet nogle tegninger med udvidelse af den gamle. Det blev dog for dyrt. Dernæst fik man lavet tegninger på en omdannelse til et alderdomshjem. Også dette blev for dyrt. Derfor udlejede man bygningen nogle år som almindelig bolig; men da man ikke ønskede, at stedet udviklede sig til husvildebarakker, blev bygningen nedrevet 1960.

Et højdepunkt i den nye skoles historie var i 1960. Skolen og sognet fik besøg af 8 repræsentanter for asiatiske og afrikanske lande (billede) (billede). De skulle bl. a. besøge en ganske almindelig landsby og landsbyskole, og til dette var V. Nebel perfekt egnet.

Til trods for udvidelsen måtte man snart i gang med store forandringer igen. Som nævnt under Ølufvad skole, måtte man i perioden 1960 – 1968 lade Ølufvad og Vester Nebel skoler fungere sammen som én syvklasse delt skole. De tre ældste klasser blev undervist i V. Nebel (billede). Denne løsning var uholdbar og midlertidig, og derfor måtte man atter udvide. I 1968 stod pavillonen klar med børnehaveklasselokale og 3 andre klasseværelser. Skolen i Ølufvad blev herefter kun anvendt til hjælpeskole f. eks. til skolekøkken eller sløjd. Da hr og fru Harborg i 1970 byggede eget hus, blev førstelærerboligen herefter anvendt til lærerværelse og kontor (billede).

I løbet af 1960’erne var flere huse i V. Nebel blevet opført af kommunen som lærerboliger (3). Det var dengang en naturlig del af ansættelsen, at man bosatte sig i sognet. Lærerboligerne blev frasolgt i sidst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne.

I 1975 påbegyndes en ny stor udvidelse. Ved samme lejlighed gik Harborg af som skoleinspektør. Den nye skoleinspektør var Aksel Per Olsen (billede) . Selv om A. P. Olsen kun var skoleinspektør få år, skete der en del forandringer. Han var den nye tids skoleinspektør uden egentlig tilhørsforhold til sognet – familien bosatte sig dog i sognet. Udvidelsen gjorde V. Nebel skole til en moderne skole. Ved udvidelsen fik skolen egentlige faglokaler til sløjd, husgerning, specialundervisning, skoletandlæge, og klasselokalerne var indrettede med fysiklokale og håndgerning. Desuden blev pavillonen omdannet til skolebibliotek og kontorlokaler. Førstelærerboligen blev omdannet til børnehaveklasse. (billede).

Den nye tid tillod også nye undervisningsformer. I A P Olsens første år havde man P-fag på skolen (billede) Dvs. man valgte selv en stor del af sine fag. Undervisningen i disse valgfri fag foregik på tværs af årgangene. Alle der havde været med til disse p-fag, husker det som noget ganske særligt.

Noget andet nyt var featuredagene (billede). De havde dog været fremme i flere år. Dvs. man tog et emne op, og hele skolen skulle så i disse dage arbejde med dette emne.

A P Olsen søgte nye udfordringer på Nordvangsskolen i 1978 og efter ½ år med Freddy Pedersen som konstitueret skoleinspektør fik skolen i slutningen af 1978 ny skoleinspektør, Erik Schou Jørgensen (billede). I modsætning til alle sine forgængere bosatte Schou sig aldrig i sognet, selvom han var skoleinspektør helt frem til 1995. (billede).

Skolen gik slutningen af 1980’erne ind i sin kritiske periode. (billede) Elevgrundlaget var dalet fra ca. 120 – 130 til ca. 100 elever. De små skoler blev nedlagt, og flere gange talte man også om V. Nebel. Tættest på nedlæggelse var i 1990- 91. Beslutningen var næsten taget, men under høringsfasen stod sognet sammen og kom med et udspil som kommunen tog imod. Man foreslog samkøring af klasser (på et tidspunkt i 1990’erne var der kun 65 elever). Og så foreslog man Landsbyliv. Børn fra Esbjerg skulle have mulighed for at se, hvad der foregår i en landsby. De tomme klasselokaler kunne bruges til undervisning af disse lejrskoleelever. Børnene kunne besøge virksomhederne og gårdene samt overnatte udendørs. Fra august 1992 var Landsbyliv oppe at køre, og det blev en succes. Det blev skolens redning.

Skolen fik fred i lang tid, om end nogle politikere raslede med sablerne – dog lavede man aftalen, at så længe forældrene lod deres børn benytte skolen, ville skolen være fredet.

I 1995 kom Schou til Guldager skole, og ny skoleinspektør blev Helle Bennekow. (billede) Hun havde sammen med Per boet i V. Nebel i flere år forinden, men søgte altså nu stillingen som skoleinspektør. Skolen blev i hendes tid en mønsterskole for Esbjerg kommune. I en lang årrække havde man det grønne flag på skolen – som bevis for miljøbevidsthed. Der blev sat ind over for mobning og meget mere. Det gjorde, at mange politikere ikke ønskede at tale om nedlæggelse af den lille skole. Dog blev 7. klasse fjernet  2004. Desværre døde Helle alt for tidligt sidste år, men hun vil blive husket i mange år for sit store arbejde på skolen.

Fra 2007 fik skolen sin nye inspektør Jørgen Ahlquist. Vi håber med ham at have fået den rette mand til posten, som kan føre skolen gennem dette kriseår og ind i fremtiden.

 

Hjemmeside