Vester
Nebel skolevæsen gennem tiderne.
Foredrag 16/10 2007 kl. 19.00.
Den første undervisning, der
fandt sted er nært tilknyttet kirken og herunder degnen. Degnen sørgede for
undervisningen. De oprindelige degne var de såkaldte løbedegne (billede),
som var tilknyttede Varde Latinskole. De var bosatte i Varde og kom til
sognet/sognene, når de skulle gøre tjeneste. Degnen var fælles for Bryndum og
V. Nebel. De har vel næppe undervist af betydning, måske med undtagelse i den
lille katekismus. Enkelte har nok lært at skrive.
Disse løbedegne blev afløst
af sædedegne (billede), som var bosatte i sognet/en af sognene. I
1600 og 1700 tallet var degnen stadig fælles for Bryndum og V. Nebel. Dvs.
undervisningen stadig har været meget sparsom. Som udgangspunkt har der vel
været tale om at lære at læse og skrive lidt og måske især bibelhistorie og
opøvelse i den lille katekismus op til konfirmationen – de første konfirmander
i sognet er optegnede i 1748 i kirkebogen. Undervisningen foregik på en eller
flere af gårdene, dette til trods for at den første almindelige skolelov kom i
1739 og påbød landdistrikterne at oprette skoler. Men tiderne var ugunstige, og
derfor forblev undervisningen sparsom i mange år.
I 1814 kom en ny skolelov
”Anordning for almueskolevæsenet på landet i Danmark”. Men som følge af
statsbankerot, landbrugskrise m. m. gik der stadig nogle år uden egentlig
skole. Dog fik V. Nebel og Bryndum fra 1814 hver sin degn. Vester Nebel sogn
blev desuden delt i 3 skoledistrikter, Nebel, Hygum og Ølufvad – hvor undervisningen
har foregået på hver sin gård – så en fremgang var der alligevel. Det specielle
med anordningen for skolevæsenet på landet var, at i landdistrikterne havde
børnene ikke så mange undervisningstimer i sommerhalvåret. I denne tid var det
vigtigt, at børnene kunne hjælpe forældrene på gårdene. Faktisk fungerede
anordningen (i Vestjylland) frem til 1960. I 1800 – tallet frem til begyndelsen
af 1900 tallet var det således almindeligt, at eleverne i sommerhalvåret kun
gik i skole en formiddag om ugen. Til gengæld var der mange undervisningstimer
i vinterhalvåret, også lørdag var skoledag. Efterhånden fik dog særligt de
yngre elever flere undervisningsdage i sommertiden. De ældste elever fik flere
undervisningsdage i sommertiden i løbet af 1940’erne og 1950’erne.
Ølufvad skole ca. 1904. Jens Riber fra Ølufvad Kro med børn.
Fotograf ukendt.
Det epokegørende (billede)
skete dog i 1829. Dette år fik sognet sine første skoler. Sognet blev
inddelt i Ølufvad og Vester Nebel skoledistrikter med hver sin skole. Begge
steder blev der bygget et lille skolehus. I V. Nebel lå huset op af kirkediget,
og det var med lærerlejlighed. I Ølufvad lå huset næsten overfor kroens
kørestald på modsatte side af den gamle vej. Der var ingen lærerlejlighed til
dette hus, og der var derfor ikke fastansat nogen lærer eller degn. Jeg vil
fortsætte med at fortælle om Ølufvad skole.
Som jeg fortalte var der kun
få undervisningstimer i sommerhalvåret. Om sommeren var der derfor ikke nogen
lærer tilknyttet skolen. Den ene undervisningsdag sørgede degnen i V. Nebel
for. Han gik til Ølufvad skole og underviste alle årgange på en gang.
I vinterhalvåret var der
ansat en vinterlærer, som boede på en af omegnens gårde, f. eks. Øluf Mølle. En
vinterlærer var ikke seminarieuddannet, men en begavet knægt fra landet, som
havde taget et vinterlærerkursus. Som regel stoppede de med lærergerningen
efter nogle år og blev i stedet bønder. Ofte var det en ung mand enten fra
sognet eller nabosognet. Nogen gange vendte de tilbage næste vinterhalvår, men
lige så ofte kom der en anden vinterlærer. Som regel havde man derfor kun den
samme lærer om vinteren 2 – 3 år. Og 7 årgange blev undervist samlet – der var
dog forholdsvis få elever 20 – 30 elever.
(Billede). En af de sidste ene-vinterlærere på skolen var Hans
Sørensen, Schæfergård. Han var vinterlærer 1897 – 1903 på skolen samtidig med,
at han drev Schæfergård. Men herefter besluttedes, at skolen skulle være en
egentlig biskole med fastansat lærer. Efteråret 1904 blev der derfor indkøbt
sten og materialer til en ny skole, som blev opført foråret og sommeren 1905. (billede).
Rejsegildet på Ølufvad skole 1905. Fotograf ukendt.
(billede). Den nye skole (billede) var med
lærerlejlighed i sydenden, et værelse på loftet til en vinterlærerinde samt 2
klasseværelser. Der var derefter mulighed for at fastansætte en biskolelærer og
have en vinterlærer/lærerinde om vinteren, således læreren selv kunne undervise
alle elever i sommertiden og så have en 2 klassedelt skole om vinteren, hvor
vinterlæreren underviste i lilleskolen (3 yngste årgange), og læreren
storeskolen (4 ældste årgange). Det skal dog siges at sidst i 20’erne måtte
læreren undervise alene p. gr. a. meget lavt elevtal (i 1932 var der kun 17
elever), men fra 1937 var der igen grundlag for en vinterlærer.
Den første lærer ansat
september 1905 var Mads Karlo Jensen, som var gift med Laurette Louise
Andersen. Han døde dog af tuberkulose i 1909. I stedet blev Erik Nogel Eriksen
(billede) ansat. Han stammede fra Langeland og var gift med Thora
Engelsted. Han virkede som en brysk herre, der var god til at holde disciplin,
men vist også en dygtig underviser. I hans tid blev skolen udvidet med et lille
gymnastikhus. Det blev vedtaget at bygge dette i 1911, men 1917 var det stadig
ikke bygget. P. gr. a. dårlig hals gik Eriksen af i 1932. Han flyttede sammen
med sin hustru hen til sin datter og svigersøn, først til Vejle senere til
Ølgod. En tid boede de også i huset ved Ølufgård.
Lærer Eriksen med datteren Ebba. Ca. 1908. Fotograf ukendt.
I 1932 blev Niels Rasmussen
Hedegaard Holm ansat (billede). Han var gift med Laura Hestbæk. Hun døde
dog, og Holm blev derefter gift med en tidligere lærerinde på skolen, frk.
Kirstine Gormsen. Hvis man siger Ølufvad skole, forbinder de fleste det med
Holm, som var en stærk personlighed. I hans tid skete der store forandringer.
Der kom flere elever, og i 1942 blev vinterlærerembedet omdannet til
forskolelærerembede og fra 1956 blev der derudover brug for en vinterlærer –
der var dermed mulighed for at 3-klassedele skolen i vintertiden.
Det gjorde en udvidelse
nødvendigt. I forbindelse med omlægningen af hovedvej 11 var en del jord fra
Ølufvad Kro lagt til skolen, og i 1942 blev anlagt en sportsplads. Senere blev
mere jord købt til, og i 1955 var en stor udvidelse tilendebragt (billede).
Der var tilbygget en større gymnastiksal, sløjd- og husgerningslokaler og mere
plads til klasseværelserne. Desuden var der bygget en lærerbolig til Fru Ask.
Fra 1960 skete der en stor
omvæltning. Nye undervisningskrav betød, at skolen skulle 7 klassedeles. Det
kunne kun lade sig gøre ved, at skolen i Vester Nebel og Ølufvad fungerede som
én skole. De fire yngste klasser blev undervist i Ølufvad (bortset fra første
år), og de 3 ældste i V. Nebel. (billede) Fra 1962 var lærerstaben i
Ølufvad fru Ask, fru Michaelsen og Holm. Den nye skoleordning var dødsdømt på
længere sigt. Skolen i V. Nebel blev derfor udvidet med en pavillon, og skolen
i Ølufvad blev nedlagt 1/8 1968. Lærerne blev overflyttet til V. Nebel, og der
blev indsat skolebus.
Man fortsatte dog med at
anvende skolen i Ølufvad som hjælpeskole f. eks. ved undervisning i sløjd og
husgerning. En udvidelse af skolen i V. Nebel i 1976 gjorde bygningerne
overflødige, og de blev derefter solgt til Ribe amt (Ribe amts Ungdomscenter).
Tilbage til skolen i Vester
Nebel. Den første skole i V. Nebel var ligesom skolen i Ølufvad et lille
skolehus, som lå tæt op af kirkegårdsdiget. Men det var med degnebolig. Så her
boede degnen. Han skulle undervise både i V. Nebel og Ølufvad i sommertiden –
men der var jo kun få undervisningstimer. I vintertiden underviste han kun i V.
Nebel, men alene: i 1859 var der 50 elever i V. Nebel skoledistrikt.
Til det lille skolehus blev
der i 1842 opkøbt 5½ tdr. l. af marken overfor som en skolelod. Den lå, hvor de
tre huse ved siden af skolen i dag ligger samt på nuværende gamle boldbane og
selve skoleområdet. Denne skolelod havde degnen ret til at benytte. Degnen
havde således nogle køer og får til det daglige underhold. Skolelodden
benyttedes af degnen frem til kort efter 1910, hvorefter sognerådet
bortforpagtede jorden.
Den første degn, som boede
i huset fra 1829 var en ungkarl Knud Henning Larsen. Han flyttede fra sognet o.
1837. Dernæst blev Niels Sørensen ansat. Han var gift med Anna Hedevig Ravn. De
blev der indtil 1849.
I 1849 blev Niels Pedersen
Haahr ansat. Han var gift med Maren Christensdatter. Lærer Haahr og hans
familie slog rødder i sognet. 2 af hans søstre var også gift og bosat i sognet.
Hans Verner Haahr er lærer Haahrs oldebarn. Han døde 1869, hvorefter enkefru Maren
Haahr lod Hans V. Haahrs ejendom bygge.
Fra 1870 blev embedet (billede)
overtaget af Niels Horsbøl Christensen. Også lærer Christensen og familie slog
rødder i sognet. Han var gift 2 gange. Hans første kone hed Anna Marie
Pedersen. Hun døde i 1874, hvorefter han blev gift med Pernille Bondesen i
1878. Hun var vinterlærerinde på skolen en periode. I lærer Christensens tid
skete der store forandringer. Noget jord blev tilkøbt ved siden af skolen, og
en ny skole blev bygget i 1881. (billede) Denne nye stråtækte skole
havde 2 klasselokaler, foruden lærerlejlighed og et værelse til en
vinterlærer/lærerinde. Elevgrundlaget var nu så stort, at det var nødvendigt
med en vinterlærer til de 3 yngste årgange i vintertiden.
Vester
Nebel skole ca. 1920. Fotograf ukendt.
Lærer Christensen og frue
fratrådte stillingen i 1905 og flyttede da til Tjæreborg, men flyttede tilbage
til sognet i 1919. Mange af lærer Christensens døtre bosatte sig i sognet.
1905 – 06 fungerede
sognefoged Niels Jørgensen fra Øluf Mølle (billede) som årsvikar, indtil
en ny lærer blev fundet. Den nye lærer fra 1906 var Christian Valdemar
Neergaard (billede), der samme år blev gift med Marie Kaas. Han var der
kun frem til 1910.
I 1910 blev Kristian
Nielsen Jensen Aalling (billede) ansat. Han var gift med Anna
LoftagerHan blev på mange måder en ny tids degn. Hidtil havde degnen været
bonde samtidig med at være lærer. De dyrkede degnelodden. Det ophørte Aalling
med. Han var dog degn i kirken, men da et orgel blev anskaffet, blev Aalling
organist, og Eriksen i Ølufvad blev kirkesanger. Han var meget aktiv i de nye
foreninger i sognet. Han ledede således gymnastik og var også aktiv i
ungdomsforeningen. Aalling blev ramt af spansk syge, så han i 1919 måtte være
fraværende i 5 måneder. I 1920 efter Genforeningen blev han lærer i det
sønderjyske.
Fra 1921 blev Carl
Christensen Lave ansat. (billede) Han var gift med Jenny Eckstrøm, som
dog døde 1938, hvorefter han blev gift 2. gang i 1941 med Rigmor Christensen,
en datter af lærer Christensen. Lave var som ung blevet invalideret p. gr. a.
børnelammelse og var oprindeligt udlært sadelmager. Dette erhverv beholdt Lave
sideløbende med lærergerningen.
Lærer
Lave med fru Jenny og børn ca. 1924. Fotograf ukendt.
I Laves tid blev Vester
Nebel større, og der kom flere elever. Der måtte derfor ske udvidelser. Fra
1925 blev vinterlærerinde Petrea Haahr helårsansat som pogelærerinde, fra 1941
småbørnslærerinde. Skolen kunne nu deles i 3 klasser i sommertiden og give
flere undervisningstimer.
Skolen gennemgik også en
gennemgribende renovering/udvidelse i 1928 (billede). Stråtaget blev
udskiftet med fast tag, og der blev lavet 1. sal. Dermed fik man mere plads.
Desuden blev der i 1944 anlagt en boldbane på den østlige del af skolelodden
(hvor de 3 huse og skolen ligger i dag).
Lærer Lave gik af i 1949,
og han og fruen flyttede da til et nybygget hus i byen.
I 1950 blev Morten Harborg (billede)
ansat. Han var gift med Edith Gundesen. Harborg var førstelærer 25 år på
skolen, heraf var de sidste år (fra 1971) med titlen skoleinspektør. Morten
Harborg var den sidste degn i sognet. Forstået på den måde, at han var
kirkesanger samtidig med, at han var førstelærer/skoleinspektør. Holm var
organist. Efter Harborg var lærergerningen og kirkesanger/organistembedet ikke
samhørende, og dermed var kirken og skolen helt adskilte.
Den helt store forandring
skete i 1956. Her blev en helt ny skole indviet 1/10 1956 (billede)
(billede). Ølufvad skole var blevet udvidet kort forinden. Det var en stor
begivenhed. I den nye skole (billede) var der nu 4 klasseværelser,
gymnastiksal, sløjdlokale, lærerlejlighed og lærerværelse på 1. sal. Desuden
fik Harborg en førstelærerbolig. Vest for skolen blev anlagt boldbane
(nuværende gamle).
Så var spørgsmålet, hvad
man skulle med den gamle skole. I første omgang havde man fået lavet nogle
tegninger med udvidelse af den gamle. Det blev dog for dyrt. Dernæst fik man
lavet tegninger på en omdannelse til et alderdomshjem. Også dette blev for
dyrt. Derfor udlejede man bygningen nogle år som almindelig bolig; men da man
ikke ønskede, at stedet udviklede sig til husvildebarakker, blev bygningen
nedrevet 1960.
Et højdepunkt i den nye
skoles historie var i 1960. Skolen og sognet fik besøg af 8 repræsentanter for
asiatiske og afrikanske lande (billede) (billede). De skulle bl. a.
besøge en ganske almindelig landsby og landsbyskole, og til dette var V. Nebel
perfekt egnet.
Til trods for udvidelsen
måtte man snart i gang med store forandringer igen. Som nævnt under Ølufvad
skole, måtte man i perioden 1960 – 1968 lade Ølufvad og Vester Nebel skoler
fungere sammen som én syvklasse delt skole. De tre ældste klasser blev
undervist i V. Nebel (billede). Denne løsning var uholdbar og
midlertidig, og derfor måtte man atter udvide. I 1968 stod pavillonen klar med
børnehaveklasselokale og 3 andre klasseværelser. Skolen i Ølufvad blev herefter
kun anvendt til hjælpeskole f. eks. til skolekøkken eller sløjd. Da hr og fru
Harborg i 1970 byggede eget hus, blev førstelærerboligen herefter anvendt til
lærerværelse og kontor (billede).
I løbet af 1960’erne var
flere huse i V. Nebel blevet opført af kommunen som lærerboliger (3). Det var
dengang en naturlig del af ansættelsen, at man bosatte sig i sognet.
Lærerboligerne blev frasolgt i sidst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne.
I 1975 påbegyndes en ny
stor udvidelse. Ved samme lejlighed gik Harborg af som skoleinspektør. Den nye
skoleinspektør var Aksel Per Olsen (billede) . Selv om A. P. Olsen kun
var skoleinspektør få år, skete der en del forandringer. Han var den nye tids
skoleinspektør uden egentlig tilhørsforhold til sognet – familien bosatte sig
dog i sognet. Udvidelsen gjorde V. Nebel skole til en moderne skole. Ved
udvidelsen fik skolen egentlige faglokaler til sløjd, husgerning,
specialundervisning, skoletandlæge, og klasselokalerne var indrettede med
fysiklokale og håndgerning. Desuden blev pavillonen omdannet til skolebibliotek
og kontorlokaler. Førstelærerboligen blev omdannet til børnehaveklasse. (billede).
Den nye tid tillod også nye
undervisningsformer. I A P Olsens første år havde man P-fag på skolen (billede)
Dvs. man valgte selv en stor del af sine fag. Undervisningen i disse valgfri
fag foregik på tværs af årgangene. Alle der havde været med til disse p-fag,
husker det som noget ganske særligt.
Noget andet nyt var
featuredagene (billede). De havde dog været fremme i flere år. Dvs. man
tog et emne op, og hele skolen skulle så i disse dage arbejde med dette emne.
A P Olsen søgte nye
udfordringer på Nordvangsskolen i 1978 og efter ½ år med Freddy Pedersen som
konstitueret skoleinspektør fik skolen i slutningen af 1978 ny skoleinspektør,
Erik Schou Jørgensen (billede). I modsætning til alle sine forgængere
bosatte Schou sig aldrig i sognet, selvom han var skoleinspektør helt frem til
1995. (billede).
Skolen gik slutningen af
1980’erne ind i sin kritiske periode. (billede) Elevgrundlaget var dalet
fra ca. 120 – 130 til ca. 100 elever. De små skoler blev nedlagt, og flere
gange talte man også om V. Nebel. Tættest på nedlæggelse var i 1990- 91.
Beslutningen var næsten taget, men under høringsfasen stod sognet sammen og kom
med et udspil som kommunen tog imod. Man foreslog samkøring af klasser (på et
tidspunkt i 1990’erne var der kun 65 elever). Og så foreslog man Landsbyliv.
Børn fra Esbjerg skulle have mulighed for at se, hvad der foregår i en landsby.
De tomme klasselokaler kunne bruges til undervisning af disse lejrskoleelever.
Børnene kunne besøge virksomhederne og gårdene samt overnatte udendørs. Fra
august 1992 var Landsbyliv oppe at køre, og det blev en succes. Det blev
skolens redning.
Skolen fik fred i lang tid,
om end nogle politikere raslede med sablerne – dog lavede man aftalen, at så
længe forældrene lod deres børn benytte skolen, ville skolen være fredet.
I 1995 kom Schou til
Guldager skole, og ny skoleinspektør blev Helle Bennekow. (billede) Hun
havde sammen med Per boet i V. Nebel i flere år forinden, men søgte altså nu
stillingen som skoleinspektør. Skolen blev i hendes tid en mønsterskole for
Esbjerg kommune. I en lang årrække havde man det grønne flag på skolen – som
bevis for miljøbevidsthed. Der blev sat ind over for mobning og meget mere. Det
gjorde, at mange politikere ikke ønskede at tale om nedlæggelse af den lille
skole. Dog blev 7. klasse fjernet 2004.
Desværre døde Helle alt for tidligt sidste år, men hun vil blive husket i mange
år for sit store arbejde på skolen.
Fra 2007 fik skolen sin nye
inspektør Jørgen Ahlquist. Vi håber med ham at have fået den rette mand til
posten, som kan føre skolen gennem dette kriseår og ind i fremtiden.