Foredrag V. N. sogns historie 17/8 1999.

 

Indledning.

                      V. Nebel sogn har fra gammel tid været et lille sogn i det tidligere Skads Herred (se gl. kort). I 1787 var der 186 indbyggere. Der har ejheller funden nogen specielle store historiske begivenheder sted. Selve byen er ikke ret gammel, idet kirken fra gammel tid lå for sig selv på åben mark. Det var midtpunktet/samlingsstedet for de 4 ejerlav.

Fortiden

                      De fire ejerlav (landsbyer) i sognet er Lifstrup, Ølufgårdområdet (Skærbæk, Ølufvad, Søhale, Vestervad, Foldgård), Nebel og Hygum.

Lifstrup. Bestod i 1600-tallet af 4 gårde ved nuv. Gl. Lifstrupvej. Det meste var hede. Man lavede også jydepotter. Lifstrup (Lips torp) er fra vikingetiden.

Bestod i 1600-tallet af 4 gårde ved nuv. Gl. Lifstrupvej. Det meste var hede. Man lavede også jydepotter. Lifstrup (Lips torp) er fra vikingetiden.

Ølufgårdområdet bestod frem til 1583 af Ølluf (højen ved åen) med 3 gårde, Søhale og Skærbæk. Disse gårde og byer blev nedlagt 1583 ved oprettelsen af Ølluf Hovedgård (Ølufgård). Derefter var de tre steder blot jordløse huse med ugedagsbønder.

Nebel bestod i 1600-tallet af 3 gårde som lå omkring Kruses gård.

Hygum bestod i 1600-tallet af 5-6 gårde, som lå ved Urths ejendom og Jørgen Bjerres gård. Sognets bedste jord, og de mest velhavende bøænder boede her. Nok sognets ældste beboelse. Tilbage til år 1000 eller før.

 

Kirkesognet.

                      Man ser, at der således kun var få beboere. Sognets lidenhed var årsag til, at det fra Reformationen blev et annexsogn til Bryndum. Kirken er dog fra sidst i 1200-tallet (romansk stil), mens tårnet og våbenhuset er bygget til i 1500-tallet. På et tidspunkt har man vel også haft egen præst. Men i hvert tilfælde fra senest Reformationen var sognepræsten bosat i Bryndum, hvor også præstegården kom til at ligge. I Nebel havde præsten et annexbol (bolsfæsteren var fæster under sognepræsten). Som bekendt er V. N. stadig et annexsogn til Bryndum.

 

Kommunale forhold.

                      Det samme gjaldt i kommunal henseende. Ved oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 (forgængerne for kommunalrådene) udgjorde Bryndum og Vester Nebel ét sogneforstanderskab. Forinden havde man haft fælles fattighjælp (fattighus i Lifstrup, Astrup og Gjesing). Senere (1868) oprettedes Raunsø Fattiggård. Ligeledes havde man haft fælles jordemoder. Distriktsjordemoderen (ansat under amtet) boede i Nebel. Der blev bygget et jordemoderhus i Nebel ved kirken (overfor brugsen ca. 1840.

                      Det fælles kommunalråd bestod frem til 1943, hvorefter V. Nebel udskiltes som selvstændig sognekommune. Denne fungerede frem til 1969, hvor kommunesammenlægningerne med Esbjerg kommune fandt sted.

 

De fire landsbyer.

Lifstrup. Sognets største ejerlav, men med områdets dårligste jord. Kæmpe hedearealer. Langs hovedvejen var alt hede frem til 1920'erne og 30'erne. Man boede i den gamle by og lavede desuden jydepotter. På heden var alt øde, bortset fra Røverkælderen. I løbet af 1800-tallet dukkede enkelte fattige hedehusmandsbrug op , hvor der levedes en kummerlig tilværelse.

                      Men så lærte man korrekt anvendelse af mergel. I løbet af 1900-1920'erne blev der opdyrket jord til de gamle gårde, og familie til de gamle gårdejere flyttede ud på heden, og oprettede en gård/husmandsbrug. Man fik hjælp fra de gamle, byggede ofte selv gården (støbte) og kørte selv mergel fra den gamle by og opdyrkede efterhånden jorden.

                      Fra 1928-29 fik man mergel på mergelbane fra "Nebel sø". Første mergelleje i Nebel o. 1916 -20 , polakker, mergeltog, lille sø + skallesø. O. 1929 Nebel sø. O. 1939 Ølufgård-søen , lastbiler. Fortsatte efter krigen. Mergelbanen - og selskaberne gjorde arbejdet mere organiseret og lettere. Hertil kom traktorer og statshusmandsstøtte. Konsekvensen var, at der opstod en mængde nye ejendomme, hovedsageligt ved hovedvejen. Desuden blev der 1930 oprettet købmand og smedje og senere foderstofforening  og frysehus samt huse. Det var en helt ny by -Ny Lifstrup. Købmand, smed, foderstof nedlagt o. 1970. Det samme er en række landbrug. I dag skovrejsningsområde.

 

Ølufgårdområdet. Ølufgård oprettedes som hovedgård i 1583 ved nedlægning  af de små landsbyer. Bryndum og Vester Nebel kirker samt en mængde fæstegårde i området tilhørte hovedgården.  O. 1740 tilhørte hovedgården admiral Ulrik Kaas, som lånte penge af Tordenskjold.

                      Nedlagt som hovedgård 1789 (fæstegods og kirke frasolgt) og udparcelleret 1791. Herefter blot stor gård/proprietærgård. Ved udparcelleringen opstod Ølufvadgårde med jord, Skærbæk, Søhale (Schæfergård, Helsingborg og Helsinghoff), Vestervad samt Foldgård og Lilbæk.

                      Ølufgård var fortsat sognets største gård.  (med smedje og vandmølle). 1911 kom en ny udstykning, hvorved nye gårde opstod (bl. a. Ny Ølufgård m. fl. samt en mængde jord frasolgt) Derefter blot stor gård. Det gamle herskabelige stuehus blev nedrevet 1955, og den nye bygget samme år.

                      Ølufvad var egentlig blot en smedje til Øluf Hovedgård. Senere opstod nuværende Ølufvad Kro som rytterhus til Ølufgård. Oprettet som studedriverkro i 1830 af Riber-familien. Stadig kro. Bygningerne er fra ca. 1800.

                      Øluf Mølle blev oprettet ca. 1600 som Skærbæk Mølle. Før den tid var der en Ølluf Mølle ved åen. Fungerede som melmølle (egentlig stampemølle) til 1915. Elektricitetsværk 1923-42. Møllehus eksisterer stadig.

                      Skærbæk er en gammel landsby. 1790 var der ca. 3 ejendomme/bol.

                      I Søhale var det gamle bosted Helsingborg. Schæfergård og Helsinghoff blev oprettede ca. 1790 ved udparcelleringen af Ølufgård. Mange små ejendomme opstod i 1800-tallet. Der var tale om meget fattige husmandsbrug og flere er i dag forsvundne. Nye ejendomme i nuværende århundrede p. gr. a. hedeodyrkningen.

                      Vestervad, Lilbæk og Foldgård opstod 1790 af Ølufgård. I Vestervad var der i 1800-tallet 4 ejendomme/bol mod de nuværende 2 + en ny ejendom.

 

Hygum. Her lå den gode jord. Hygum blev  i løbet af 1800-tallet udflyttet fra centrum ud til hele området og samtidig opstod en del nye ejendomme. I 1970 opstod en markant ændring, idet 5 gårde forsvandt alene i Hygum p. gr. a. lufthavnsekspropriationen. Lufthavnen blev indviet 1971.

 

Nebel. Der er ikke så mange ejendomme i det område, om end der har været flere småejendomme end i dag. Det er da også det mindste ejerlav. Ejendommene blev udflyttet, og nye opstod i løbet af 1800-tallet. Mergelgravene lå på områdets jord. Nebel sø opstod som put- and take sø i 1968 (forinden åledambrug). Byen ligger på områdets jord.

 

Vester Nebel by.

Før århundredskiftet var der ingen by. Kirken lå oprindeligt for sig selv. På et tidspunkt blev bygget en kirkestald, ligesom der har været et lille hus. 1829 kom en skole og ca. 1840 jordemoderhuset.

V. Nebel skole. Oprindeligt var der 2 skoler i sognet. Ølufvad og V. Nebel. Begge blev byggede 1829. Ølufvad skole var et lille skolehus ved kroen, og der var kun vinterskole med en vinterskolelærer. Den blev ombygget (se billede) 1905. Fra 1960 udgjorde skolen en delt skole med V. Nebel. Den blev nedlagt 1968.

                      V. Nebel skole var oprindeligt et lille hus ved kirkegårdsdiget. Ny skole 1881. Denne lå ved kirken ved kvindeegen (vis billede + forklar kvindeegen - eneste i Esbjerg kommune). Kun én lærer frem til 1881, derefter også vinterlærerinde i vintertiden. 1928 ombygget, og 1925 blev en lærerinde heltidsansat.

                      Ny skole 1956 på degnelodden(gamle nedbrækket 1960). Pavillion 1968. Nye fløj indviet 1976. Projekt Landsbyliv 1992.

Jordemoderhuset. Et lille hus med jord til jordemoderen og hendes familie. Nedlagt 1916. Nedrevet ca. 1958. Efter 1916 flyttet til Hygumvej, hvorfra det blev flyttet senere igen.

 

                      I 1901 kom en smedje (lå overfor nuværende, ved foderstofforeningens nye hal, flyttet 1939, lille landbrug, nedrevet 1990), et røgterhus og vareindkøbsforeningen. 1901: Brugsforening (med foderstof). Lå ved foderstofforeningen. Flyttet 1955. Derefter flyttede andelsbanken ind. Forinden havde der været en lille andelskasse i ca. 30 år. 1906: Forsamlingshus og 1909: Andelsmejeri (nedlagt 1966).

                      I løbet af de første 2 årtier af nuværende århundrede kom kun få nye huse. Bygget til håndværkere (eksempelvis skrædderi) og ældre. !920-30 opsto en del nye huse langs Stokbrovej, Hygumvej og Ølufgårdsvej. Derefter gik det endnu hurtigere. Der kom konstant nye huse langs de gamle veje: private udstykninger til håndværkere, små butikker, gamle, mindre erhvervsdrivende og medhjælpere ved landbruget/lokale erhvervsdrivende. Havde liv og virke i V. Nebel.

                      Ca. 1965 opkøbte V. Nebel kommune Landsbyvænget/toften og udstykkede dette kvarter. Første hus 1966. Fortrinsvis lokale, men også til tilflyttere (noget nyt). Ved kommunesammenlægningen blev Lilbækvej, Johs. Terkelsens gård og Tranbergs gård opkøbt. Lilbækvej blev bebygget 1970-75. Horsevænget og Folevænget blev bebygget ca. 1975-85. Så gik det i stå. Tranbergvænget skulle egentlig bebygges. Det første hus kom dog 1990. Man prøvede også med en andelsboligforening. Først i 1997 gik det løs igen, hvorefter de nuværende nye huse er blevet bygget. Nu skal der bygges almennyttige boliger.

                      Byen er i dag præget af at være oplandsby til Esbjerg. Huse bygges for at tiltrække tilflyttere, som arbejder i Esbjerg eller Varde.

 

Henning Jørgensen 1999

 

Diverse